Crawlspace (1986)
En forskruet, overvågende og morderisk søn af en nazi-kirurg huser en række unge kvinder i sin etagebolig.
OVERVÅGNING MED OVERBYGNING
Altid notorisk vanskelige Klaus Kinski voldte også store problemer under optagelserne til dette særegne gys. Faktisk så meget, at filmens instruktør og manuskriptforfatter, David Schmoeller, nogle år efter Kinskis død skabte kortfilmen "Please Kill Mr. Kinski", om tilblivelsen af "Crawlspace".
Slesk, utilregnelig og klamsvedt
Som upartisk tilskuer er glæden dog stor ved forventningen om endnu en slesk, utilregnelig og på alle måder klamsvedt bidende autentisk præstation af den talentfulde tysker: Og det er "superlativer", der i dén grad kan sættes på Kinskis bidrag til rollen som Karl Gunther.
Det gode og det onde
Han er søn af en nazistisk kirurg, der under 2. verdenskrig eksperimenterede med "grænsen mellem det gode og det onde," som det erfares, når Gunther tænker tilbage på sin opvækst i sine dagbogsoptegnelser.
Med sygelig overbygning
Det er en nysgerrighed, Karl har arvet – med sygelig overbygning. Han ejer en etageejendom, hvor han kun har smukke kvindelige lejere. Hvad kvinderne ikke ved, er, at Karl kravler rundt i ventilationsskakterne og holder øje. Samtidig har han udviklet avancerede systemer, der hurtigt kan låse døre... og så har han ekstremt absurde hemmeligheder på loftet!
Herligt kompromisløs
Med sin herligt kompromisløse vild- og ondskab er "Crawlspace" et skønt afbræk fra mere strømlinede måder at formidle gys på. Det hele er lidt "kornet" i sin tilgang til både Gunther og hans ofre og overraskelser – ikke mindst de veldekorerede kulisser og medfølgende dødbringende opfindelser i etageejendommen.
(Naturligt) vanvid.
Det gør oplevelsen mere nærværende, fordi Kinskis tilstedeværelsen samtidig i dén grad emmer af (naturligt) vanvid. Talia Balsam er overbevisende i sine reaktioner på vaviddet som Gunthers nyeste lejer, Lori Bancroft... Og så er der alle rotterne! Den meget inspirerede, om end outreret overbrugte musik er af selveste Pino Donaggio.
Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1986, USA, Thriller, Gyser, Seriemordere, Dyr på film, 80 min.
Dansk titel: Crawlspace- Klaus Kinski (Karl Gunther)
- Talia Balsam (Lori Bancroft)
- Barbara Whinnery (Harriet Watkins)
- Tane McClure (Sophie Fisher)
- Jack Heller (Alfred Lassiter)
- Sherry Buchanan (Victim)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation