The House by the Cemetery (1981)
En lille kernefamilie oplever deres livs største mareridt, da de flytter ind i deres nye villa i New England, USA.
KÆLDERKOLD OVERRASKELSE
Året før newyorker-seriemordergyset The New York Ripper (1982) sendte den italienske (B)-gysermester Lucio Fulci os en isnende tur i kælderen, nærmere bestemt kælderen under "Slagtehuset ved kirkegården" – det hus, den lille kernefamilie Boyle netop er flyttet ind i.
Yderst blodige hændelser
En række bestialske og yderst blodige hændelser i og omkring den gamle villa leder efterhånden far, mor og sønnike hen imod den forseglede nedgang til kælderen. Og det, der gemmer sig hernede, er ikke ligefrem rosenduftende kærlighed.
Mørket dernede...
Særligt de i filmen sent forekommende kældersekvenser udgør absolutte højdepunkter. Faktisk er de så gyserstærke, at der nok burde have været mere af dén skuffe og mindre af alle de andre krumspring, der leder hen til trappen mod mørket dernede.
Ingen spildte kræfter
Hermed ikke sagt at de mange klassisk spændingsopbyggende genregreb er spildte kræfter. Faktisk er det svært at sætte fingeren på ret mange af Lucio Fulcis valg i fortællingen – andet end den nærmest obligatorisk ringe dubbing og den svulstigt "krænkende", insisterende underlægningsmusik.
Visuel kompromisløshed
Nyd filmen for dens visuelle kompromisløshed og for Fulcis evne til at stikke kniven ind... bogstavelig talt: Den grafiske vold med døden til følge hører til blandt italienerens absolutte troværdige styrker.
Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1981, Italien, Gyser, Drama, Børn på film, Seriemordere, 86 min.
Dansk titel: Slagtehuset ved kirkegården- Catriona MacColl (Lucy Boyle)
- Paolo Malco (Dr. Norman Boyle)
- Ania Pieroni (Ann)
- Daniela Doria (Victim)
- Carlo De Mejo (Mr. Wheatley)
- Lucio Fulci (Prof. Muller)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation