The House by the Cemetery (1981)

Året før newyorker-seriemordergyset The New York Ripper (1982) sendte den italienske (B)-gysermester Lucio Fulci os en isnende tur i kælderen, nærmere bestemt kælderen under "Slagtehuset ved kirkegården" – det hus, den lille kernefamilie Boyle netop er flyttet ind i.

Yderst blodige hændelser

En række bestialske og yderst blodige hændelser i og omkring den gamle villa leder efterhånden far, mor og sønnike hen imod den forseglede nedgang til kælderen. Og det, der gemmer sig hernede, er ikke ligefrem rosenduftende kærlighed.

Mørket dernede...

Særligt de i filmen sent forekommende kældersekvenser udgør absolutte højdepunkter. Faktisk er de så gyserstærke, at der nok burde have været mere af dén skuffe og mindre af alle de andre krumspring, der leder hen til trappen mod mørket dernede.

Ingen spildte kræfter

Hermed ikke sagt at de mange klassisk spændingsopbyggende genregreb er spildte kræfter. Faktisk er det svært at sætte fingeren på ret mange af Lucio Fulcis valg i fortællingen – andet end den nærmest obligatorisk ringe dubbing og den svulstigt "krænkende", insisterende underlægningsmusik.

Visuel kompromisløshed

Nyd filmen for dens visuelle kompromisløshed og for Fulcis evne til at stikke kniven ind... bogstavelig talt: Den grafiske vold med døden til følge hører til blandt italienerens absolutte troværdige styrker.