Brain Damage (1988)

    En talende parasit har besat en ung mand. Den kræver hjerner til gengæld for euforiserende indsprøjtninger.


    FANTASTISK FANTASIRIGDOM

    B-films-bemægtigeren Frank Henenlotter har her skabt en gyserkomedie, der rent ud sagt ikke ligner ret meget andet: "Brain Damage" er lige dele utæmmeligt, skørt vanvid og ætsende mentalt gys, der går under huden.

     

    En klam overraskelse

    Rick Hearsts Brian får sig en dag noget af en klam overraskelse. Han vågner med baghovedet badet i blod, og det viser sig, at en parasit på størrelse med en forvokset knytnæve har været på spil i hans hjerne.

     

    Et euforiserende eventyr

    Den talende parasit, der også har et sæt øjne, kan sprøjte en særlig væske direkte ind i de rette centre i Brian hjerne, men for at dette euforiserende eventyr kan fortsætte, er Brian til gengæld tvunget til at finde friske hjerne-værter, der kan mætte "fætterens" behov.

     

    Forførende idérigdom

    Igennem langt det meste af dette fantastisk idérige filmunivers er "Brain Damage" både forførende og bredsmilfrembringende. Godt hjulpet på vej af Rick Hearsts sjæleudkrængende, blændende hovedrollepræstation.

     

    Klamheds-elegance

    Men også det virkelig opfindsomme produktionsdesign sætter aftryk: I nogle scener emmer filmen af David Lynch'sk klamheds-elegance à la Eraserhead (1977) – særligt når jordslået-skjoldede vægge (og lofter) i rum bliver elektrisk-klaustrofobisk forstærkende.

     

    Demonstrativ musikanvendelse

    Sjældent bliver "Brain Damage" decideret overstadig, selvom lydsidens noget demonstrative musikanvendelse af og til kammer over.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1988, Gyser, Komedie, Fantasi, 84 min.

    Dansk titel: Brain Damage
    Instr: Frank Henenlotter Prod: Edgar Ievins Manus: Frank Henenlotter Foto: Bruce Torbet Klip: Frank Henenlotter, James Y. Kwei Mus: Clutch Reiser, Gus Russo
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation