Brainscan (1994)

Der er ikke meget tæft og retning over John Flynns iscenesættelse hér: "Brainscan", der på papiret kan lyde sådan rimeligvis interessant, falder nemlig ret hurtigt til jorden med et virtuelt slask.

Spil og/eller virkelighed?

Edward Furlong er teenageren Michael, og han er vild med computerspil. Men da han modtager virtual reality-spillet Brainscan og sætter det i computeren, er han alligevel ikke forberedt på, hvor virkeligt, det forekommer.

Gode råd er dyre

De mord, som spillet får ham til at begå på sagesløse medvirkende, viser sig nemlig også at finde sted i det virkelige livs nabolag! Nu er gode råd dyre, for det er vel ikke noget, Michael kan gøre for... eller er det?

Ikke meget overblik

Ret tidligt fornemmes det, at styringen med de outrerede spil/virkeligheds-begivenheder ikke ejer ret meget overblik, og Edward Furlong er – her tre år efter sin glansrolle i Terminator 2: Judgment Day (1991) fuldkommen uenagageret (hvilket instruktør John Flynn også oplevede som et problem under optagelserne.)

Svøbt i "blinkende lygter"

Hele handlingen er svøbt i "blinkende lygter" og smarte klip og kamerature, samtidig med at svulstig musik med tilhørende ekstremistisk lyddesign med sikkerhed sørger for, at ingen tankevirksomhed er overladt til tilskueren selv.