Breaking Point (1994)

Masser af proletarisk fyldstof, herunder ikke mindst "hede" sexscener, hvor herreundertrøjen gerne beholdes på, præger denne kedsommeligt forudsigelige tv-film. Gary Busey er eksbetjenten Dwight Meadows, der mod sin vilje må tilbage i sadlen.

Kirurgisk præcis seriemorder

Det er nødvendigt, da dén seriemorder, han i sin tid efterforskede, nu er på banen igen og slår kvinder ihjel på samlebånd – med kirurgisk præcision, hvorfor han har fået tilnavnet "Kirgurgen".

Håndtamt

Enkelte storbystemninger har en anelse autenticitet over sig, og Gary Busey er egentlig fin nok i den håndtamme hovedrolle. Men det ændrer ikke ved, at "Breaking Point" oser af at være et helt igennem venstrehåndspræget bestillingsarbejde uden ret meget indlevelse.

Forventningerne indfries

Stort set alle forventninger om klichéer indfries: Eksbetjenten, der surmulende trækkes tilbage af en insisterende chef (Blu Mankuma). Rod i privatlivet med flere labre damer i spil (det er her, de "hede" sexscener opstår). Seriemorderen, der er åleglat og udspekluleret og måske skal findes "i egne rækker".

Sprød 94'er-musik

Med masser af 94'er-"sprød" underlægningsmusik sørges for den helt rette stemning, skulle nogen være den mindste smule i tvivl om, hvor filmen bevæger sig hen. Hvis dette er tilfældet, hører man nok til blandt det lidt mere tunghøre publikum.