Carrie (2013)

Sammenhængende film:

Carrie (1976)

Carrie (2013)

Denne nyfortolkning af Stephen Kings tidlige klassiker er faktisk ikke så tosset endda. Svøbt i svulmende farver og indrammet af kompakt og dybt troværdigt hovedrollespil er "Carrie" årgang 2013 lige dele eklatant ubehageligt mobbedrama og tiltagende hårrejsende gys.

I dén grad kuet

Teenageren Carrie White er i dén grad kuet. Hjemme holdes hun i kort snor af sin vanvittige mor, der kun lever efter ét mantra: Det, der står i Biblen. I skolen mobbes Carrie i knæ, særligt at de jævnaldrende piger, der bl.a. filmer Carries dramatiske udbrud, da hun får sin første menstruation – i omklædningsrummet.

Trængt op i en krog

Det er, da Carrie er trængt allermest op i en krog, at hun erfarer sin evne til at rykke rundt på ting ved tankens kraft alene, og det kan meget vel blive nyttigt, når hævnens time helt uundgåeligt opstår i filmens klimaks.

Helt nye nuancer

Chloë Grace Moretz opdaterer problemfrit Sissy Spaceks 1976-præstation og tilfører den helt nye og smertefuldt elegante nuancer. På samme måde er Julianne Moores portræt af moren Margaret mindst ligeså æggende som Piper Lauries var dengang.

Falder for fristelsen

At opdatere handlingen til en mere nutidig ramme fungerer næsten problemfrit, og selvom filmen ind imellem falder for fristelsen og bevæger sig ned ad det overdrevne overdrevs sidegader – komplet med alt for meget af Marco Beltramis hyperdramatiske underlægning – er "Carrie" i helheden overraskende mådeholden.

Piger med mobbemagt

Blandt birollerne lyser særligt Ansel Elgort som den unge fyr, der trods alt tilbyder Carrie noget opmærksomhed – men som må indse, at pigernes mobbemagt ikke lader sig kue.