Lord of the Flies (1990)

    Da en gruppe drenge strander på en øde ø, udvikler der sig snart intern uro i gruppen.


    BOYS WILL BE BOYS

    Sammenhængende film:

    Lord of the Flies (1963)

    Lord of the Flies (1990)

     

    Var det nu nødvendigt? At filmatisere William Goldings romanklassiker endnu engang? Med tanke på den svært uforløst-mudrede 60'erfilm er svaret et rungende ja – og samtidig med en tak til instruktør Harry Hook for at berige os med dén stærke formidling, som romanen fortjener.

     

    Interne gnidninger

    En større gruppe skoledrenge er forlist og må i land på en øde ø. Her må de klare sig efter bedste beskub, men ret hurtigt opstår der gnidninger drengene imellem. Og fraktioner – med drabelige konsekvenser.

     

    Drenge som forgrund mod azurblåt hav

    Masser af (ofte dybdeperspektiverede) flotte billeder ud over åbent hav og ind over den nådesløst øde ø vækker endelig bogens dramatiske omgivelser til live. Hér kommer farvefotograferingen virkelig til sin ret – og udnyttes til perfektion, når tiltagende vilde (og bemalede) drenge agerer forgrunde mod azurblåt hav.

     

    Mådehold er en dyd

    Modsat i 60'er-filmatiseringen er mådehold også en dyd, Harry Cook kender. Således er der lange åndehuller helt uden underlægningsmusik, hvor de smukke billeder og tiltagende nådesløse begivenheder får lov at indbyde til tilskuerens egen perspektivering.

     

    Stærkt drengespil

    Og så er der selvsagt drengene: Her er det hele også vendt på hovedet i forhold til den oprindelige filmatisering. De spiller alle godt, også Piggy, der var helt til hundende i 60'er-udgaven. Balthazar Getty og James Badge Dale er blandt de få, der gjorde alvor ud af filmkarrieren.



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1990, USA, Drama, Eventyr, Thriller, Børn på film, Teenagere, Bjerge på film, Dyr på film, 90 min.

    Dansk titel: Fluernes herre
    Instr: Harry Hook Prod: Ross Milloy Manus: Jay Presson Allen Baseret på: roman af William Golding Foto: Martin Fuhrer Klip: Harry Hook Mus: Philippe Sarde
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation