Hellbound: Hellraiser II (1988)

Sammenhængende film:

Hellraiser (1987)

Hellbound: Hellraiser II (1988)

Der er meget langt fra Clive Barkers fantasifulde "Hellraiser" til Tony Randels 2'er, der kom allerede året efter. Præmissen er den samme i begge de britiske gysere, men fantasien har ingen vinger i opfølgeren – den første blandt flere. Snarere drukner filmen sig selv i et orgie af overfortælling i lyd billede og ikke mindst metafysisk/mystiske lag, og dét er bestemt ikke klædeligt i længden.

Åbenlyse farer derude

Hårdt prøvede Kirsty kan godt glemme alt om at få lidt ro på hverdagen. Faktisk vågner hun i 2'erens start i en seng på et mentalhospital, hvorfra hun desperat forsøger at få overlægen og hans assistent til at indse de åbenlyse farer, der lurer derude – belært af 1'erens betændte plot. Men, indrømmet, hendes historier emmer mere af skingrende vanvid end af troværdigt efterforskningspotentiale.

Frisk hud fra unge kvinder

Det lykkes hende dog at få assistenten til at forstå alvoren, problemet er bare, at der gemmer sig så bestialske kræfter lige under overfladen, at næsten ethvert forsøg på at arbejde for det gode fejes direkte af bordet. Har Kirsty overhovedet en chance, da hendes afdøde stedmor begynder at manifestere sit legeme på ny, godt hjulpet på vej af frisk hud fra unge kvinder?

Tilfældige møder med "ondskabens kælder"

Markant bedst i "Hellbound: Hellraiser II" er de lidt tilfældige møder med "ondskabens kælder". Herned i det ekstremt støjende og fugtigklamme helvede kommer vi desværre kun to gange sammen med den iskyniske overlæge Channard, der tørt åbner den ene lem efter den anden ind til gummiceller med spændetrøjebelemrede indsatte. Det er mere af denne skuffe, filmen har brug for.

Outrerede vinklinger

I stedet belemrer fortællestilen med outrerede vinklinger i både billede og lyd – Christopher Young har igen begået den yderst ambitiøse musik, der ladt alene hører til blandt hans bedste. Væk er det meste af 1'erens opfindsomhed og levendegjorte mareridt, og skuespillet når ikke den oprindelige films niveau til sokkeholderne.