The Vanishing (2018)

Lars von Triers instruktørassistent og tv-serie-koinstruktør Kristoffer Nyholm spillefilmsdebuterede her som 68-årig med et britisk drama baseret på virkelige begivenheder fra det herrens år 1900.

Meget går gruelig galt...

På en isoleret klippeø ved Skotlands ydre Hebrider passer tre mænd sammen fyret – to garvede rotter og en nybegynder. Snart opdager den unge mand en forlist robåd for foden af klipperne, og herfra går meget gruelig galt.

Ikke venligt stemte

Inden længe har fyrbøderne besøg af to "nordmænd" (i skikkelse af dansktalende Søren Malling og islandsktalende Ólafur Darri Ólafsson). De to herrer er ikke venligt stemte, for de ved, at deres forliste ven medbragte en kiste fuld af guld...

Spinder guld på myten

"The Vanishing" er inspireret af de mystiske begivenheder, hvor tre fyrbødere pludselig forlod deres ø og hermed fyret – uden yderligere forklaring. Det er denne delvise myte, filmen så at sige spinder guld på.

Mangler "det sidste"

I flere facetter af fortællingen mangler "det sidste": Skuespillet er ligeved og næsten godt, men falder i nogen grad på det lidt for teatralske. Udnyttelsen af den vilde natur er ikke langt fra at give kuldegysninger, men savner mere dvælen ved de helt oplagte stemninger.

Fint balanceret lyddesign

Når dét er sagt, er det værd at nyde, når filmen rent faktisk lykkes i sine indfangelser af absolut udkants-ø-natur: Det er især, når underlægningsmusikken udelades helt, og naturens egne lyde får lov at afgive fortællingen i et i øvrigt fint balanceret lyddesign.

Udsigt og indsigt

Her tænkes især på det stormende hav lige udenfor vinduerne, hylene fra trækken i de gamle bygninger, mågernes skrig. Var der blevet dvælet mere ved både udsigten til og indsigten i naturens kræfter, havde "The Vanishing" stået uafrysteligt stærk.