Sleepaway Camp (1983)

Dette umiddelbart aparte 80'er-gys blev lidt uventet en succes (og kastede flere sequels af sig) – måske på grund af den i samtiden nærmest universelle teenagelejr-gyser-tematik, der lægger sig meget tæt op ad franchisen, der begyndte med Friday the 13th (1980)-filmene.

Yderst genkendeligt

I "Sleepaway Camp" serverer manusforfatter og instruktør Robert Hiltzik et par twists and turns, der er ligeså overstadige, som de er ufrivilligt komiske, men grundsubstansen i plottet er yderst genkendelig.

Et mentalt tilfælde?

Teenagepigen Angela skal på sommerlejr med sin jævnaldrende fætter. Men hun er ekstremt genert, decideret apatisk og generelt ordløs: Grænsende til at være et mentalt tilfælde. Alle de andre unge mobber hende på skift i knæ, men hvorfor mon der samtidig myrdes en række af lejrgæsterne?

Skånselsløs mobning

Teknisk habil med en passabel udnyttelse af lejrlivets umiddelbare bittersødme – helt givet især for alle dem derude, der har prøvet mobningen på egen krop. For selvom flere af de unge typer (særligt teenagetyperne) ved gud er slemt karikerede, er der alligevel pænt bid i formidlingen af mobningen, der kan være fæl og skånselsløs.

Tyndere end ubehjælpsomt

Manuskriptet må derimod konstateres at være tyndere end ubehjælpsomt, særligt hen imod slutningens "chokeffekt", der nærmest opnår atombombedimensioner ved sit fravær af indsigt i troværdighed.

Kellins sidste rolle

I en af filmens eneste voksne roller brillerer Mike Kellin ved sit overspil, men han er undskyldt både af rollefigurens manglende tyngde og måske især af, at han under indspilningerne af filmen var voldsomt ramt af lungekræft – og døde inden premieren.