Flashdance (1983)

Gedigent 80'er-film- og sanghit, der satte talrige pigehjerter i brand. "Flashdance" gør lidt af det samme, som Rob Reiners Pretty Woman (1990) gjorde syv år senere: Viser, at selv en low life-kvinde (i dette tilfælde en usselt lønnet svejserinde, der endda for at tjene en skærv ekstra vrider sin smækre krop foran liderlige mænd), kan tænke store drømme... og realisere dem!

Mandeøjenbryn, der løftes

18-årige Alexandra Owens sveder godt igennem som ene høne i kurven på en mandsdomineret fabrik i Pittsburgh. Når hun har fri, cykler hun gennem byen til sin anden arbejdsplads: Her viser hun det meste af sin veldrejede figur, så de fleste mandeøjenbryn løftes.

Urene tanker om sex!

Men hun vil andet og mere med sit liv: Hun drømmer om at blive balletdanserinde, men har ikke helt modet til at gå til optagelsesprøve. I hvert fald ikke i starten. I stedet går hun ind imellem i kirke og skrifter... og fortæller bl.a. den smilende præst (ser vi), at hun har mange urene tanker om sex!

Tør hun tage springet?

Dem kan hun så passende få afprøvet i praksis, da hun til sidst flirtes i knæ af sin omtrent dobbelt så gamle chef. Spørgsmålet er, om Alexandra også kan tage springet, der kan gøre hende til en balletprinsesse?

Outreret lineær

Fortællingen er outreret lineær og sakkarin-sødlig, og reelt kunne "Flashdance" have varet 58 minutter, hvis alle de stygt overlange fyldsekvenser var klippet ud: Ligegyldige (danse)sekevenser (også med andre end Alexandra) står på nakken af hinanden.

Fine Pittsburgh-indfangelser

Fortællingen overlever på fine Pittsburgh-indfangelser i en stemningsfortættet fotografering. Og så vil nogen mene, at den Oscar- og Golden Globe-belønnede ørehængersang gør filmen en stor tjeneste.