The Legend of Zorro (2005)
Et eventyrlystent og kampberedt par kaster sig ud i dødbringende udfordringer uden at blinke.
FARVELØS 2'ER
Sammenhængende film:
Syv år efter succesen med den bekostede og festligt fyrige nyfortolkning af Zorro kom denne uundgåelie 2'er. Og man forstår godt, at der ikke var nær så stor begejstring blandt publikum. Tallene var så lunkne, at man droppede 3'eren, der ellers på papiret var selskreven.
Den maskerede supermand
Antonio Banderas og Catherine Zeta-Jones folder sig nok engang ud som henholdsvis Don og Elena de la Vega, førstnævnte bedre kendt som Zorro, den maskerede supermand, der ofte kommer folk i nød til undsætning i sidste øjeblik.
Tilbage på rette spor...
Der er masser af romantisk-erotiske spændinger i parforholdet, men mon ikke en masse spas og løjer, der hele tiden balancerer på grænsen til det dødbringende kan få dem tilbage på rette spor... og på skibsbriksen! I hvert fald kommer Don og Elena på overarbejde, hvis de skal få alle de skurke ned med nakken, der vil dem og alle andre ondt i 1850'ernes lovløse USA.
Spændt til det yderste
Spændt til det yderste og i en evigt sitrende fortællestil, kunne "The Legend of Zorro" ligeså vel have været mere af dét festligt fulde firspring, vi var vidner til i "The Mask of Zorro". Men det fornemmes tidligt, at 2'eren slet ikke ejer samme timing og spidsfindighed, reelt set i nogen facetter.
Overstadig actionkomedie
Snarere udvikler filmoplevelsen sig til en overstadig actionkomedie, der snart er i øst, snart i vest og i øvrigt ikke skeler ret meget til substans og sammenhængskraft. Det hægter tilskueren af, og tilbage er kun det tekniske.
Relativt høj production value
Med så stort et produktionsapparat i ryggen kan det ikke undgås, at production value er relativt højt, og der er da også sekvenser med fed actionild i røven. Men eventyret mangler også hér generelt fantasi, og det er et problem i en storfilm, der bør skulle leve højt på netop det fantastiske.
Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2005, USA, Eventyr, Action, Komedie, Romantik, Dyr på film, 129 min.
Dansk titel: Legenden om Zorro- Antonio Banderas (Zorro)
- Catherine Zeta-Jones (Elena de la Vega)
- Rufus Sewell (Armand)
- Tony Amendola (Father Quintero)
- Shuler Hensley (Pike)
- Pedro Armendáriz Jr. (Governor Riley)
- Leo Burmester (Col. Beauregard)
- Fernando Becerril (Don Diaz)
- Michael Emerson (Harrigan)
- Nick Chinlund (Jacob McGivens)
- Julio Oscar Mechoso (Frey Felipe)
- Gustavo Sánchez Parra (Guillermo Cortez)
- Xavier Marc (Don Robau)
- Silverio Palacios (Head Jailer)
- Phil Meheux (Lord Dillingham)
- Matthew Stirling (Stoker)
- Rowley Irlam (Sneering Man)
- Sol E. Romero (San Francisco Lady)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation