Four Good Days (2020)

Det er kort og godt noget værre høm for Molly, en kvinde i 30'erne, der har været 14 gange gennem narkotika-afvænning og som nu står foran mor og stedfars dør og vræler om hjælp. Men mor hamrer døren i: Kom tilbage, når du er stoffri. Tingene ændrer sig dog, da en læge stiller et nyt scenarie op. Kan Molly klare fire dage uden stoffer, er hun så clean, at hun vil være modtagelig for en ny type behandling. Men det kræver så, at hun bor hos mor.

Ikke meget falder overraskende

Der er ikke meget, der falder overraskende i denne desværre noget følelsespornografiske fremstilling af stofmisbrugets ubønhørligt splittende psykologi. Stereotyperne er hårdt tegnet op, og spillet får aldrig lov at finde eget fodfæste, fordi begivenhederne falder forudindtaget og farvet af den slet skjult opdragende dagsorden (baseret i øvrigt på virkelige hændelser.)

Intense dynamikker

Det ændrer ikke ved, at Mila Kunis og Glenn Close opnår intense dynamikker i det betændte mor/datter-forhold. Men nogen egentlig gnist antændes aldrig. Miljøskildringerne er nydelige, særligt af den trøstesløse forstadshverdag, til gengæld bider det triste narkoman-hovedtema slet ikke fra sig – meget godt i tråd med, at Molly slet ikke har nogen tænder tilbage i overmunden efter år på sprøjten.

Insisterende musik

En insisterende og temmelig stemningssovset underlægningsmusik af Edward Shearmur stjæler mange scener, men heldigvis er der også oaser, hvor det indre drama får lov at rejse børster.