Death Ship (1980)
En lille gruppe overlevende efter et sammenstød til havs går om bord på et rustent fragtskib, der viser sig at være ubemandet.
GUSTNE GYS
Ikke helt charme- og idéforladt, men "Death Ship" må absolut siges at være en gyser i den meget tynde ende. I hvert fald, når man tager i betragtning, at filmen faktisk var i dansk biografdistribution under titlen "Med kurs mod døden".
Ubemandet redningsskib
En lille gruppe overlevende efter et sammenstød til havs bliver i første omgang meget begejstrede, da et enormt og meget rustent fragtskib dukker op. Men da de går om bord, viser det sig snart, at skibet er ubemandet.
Spotbelyst Hitler
Endnu mere mærkeligt er det, at maskinerne kører, døre smækker op og i af sig selv, grammofoner starter, stemmer høres... Skibet er ganske enkelt et levn fra nazitiden, og da vores lille nye besætningen begynder at gå lidt på opdagelse – hvilket er yderst farligt – dukker divetse nazisymboler og sågar et spotbelyst portræt af Adolf Hitler op!
Tynget i knæ
Med stjerner som George Kennedy og Richard Crenna i bærende roller var en vis forhåndsomtale i hvert fald sikret. Men det er svært at få øje på kvaliteter i netop spillet, der ligesom resten af produktionen er svært tynget af ubehjælpsomheden i afviklingen.
Gys og klaustrofobi
Undtagelsen er glimtvis finurlige udnyttelser af skibet som rum for gys og klaustrofobi. Her er der trods alt rytme og penetration direkte ind i frygtens epicenter, når store stempler hamrer op og ned uden brændstof, mens George Kennedys nær-druknede kaptajn fra det sunkne skib synes besat af skibets "ånd".
Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1980, Storbritannien, Gyser, Mystik, Fantasi, Skibe på film, Børn på film, 91 min.
Dansk titel: Med kurs mod døden- George Kennedy (Captain Ashland)
- Richard Crenna (Trevor Marshall)
- Kate Reid (Sylvia Morgan)
- Saul Rubinek (Jackie)
- Nick Mancuso (Nick)
- Anthony Sherwood (Seaman)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation