Under Suspicion (2000)
En rig advokat er under mistanke for drab på to 12-årige piger, og politiet i San Juan udfritter ham, mens byen fester.
BETÆNDT MISTANKE
Claude Millers film, "Garde à vue" fra 1981, fik her et amerikansk liv med stjernerne Gene Hackman og Morgan Freeman i hovedrollerne. "Under Suspicion" udspiller sig i San Juan, Puerto Rico, og her bliver Hackmans rige advokat, Henry Hearst, grundigt forhørt af Morgan Freemands politiinspektør, Victor Benezet.
Må pænt vente
Benezet og hans unge makker er nemlig stensikre på, at Hearst er skyldig i mordene på to 12-årige piger – og så må byens store festligheder, hvortil Hearst bl.a. skal holde en tale, pænt vente. Hvad der til at starte med bare var "ti minutters spørgsmål" udvikler sig nemlig til timelangt sejtrækkeri.
Blændende Hackman
Værd at se primært på grund af en blændende Gene Hackman-præstation, her i karrierens efterår, hvor han som 69-årig spiller en 57-årig! Han formår at leve sig fuldt ind i den tiltagende klaustrofobi, som betjentene planter ham i: Er han rent faktisk den pædofile seriemorder? Han bliver selv i tvivl.
Popsmart stil
Langt mere problematisk er hele filmens "koncept" og stil. Mange af scenerne er pakket i en mærkværdigt popsmart visuel stil, ikke mindst de formodede tilbageblik, men allerede i det håbløse anslag slås tonen an. Den allerstørste killer er dog underlægningsmusikken af "BT": Vulgært støjende, grim og nærved allstedsnærværende.
For et syns skyld
Monica Bellucci synes mest af alt plantet i rollen som Hearsts unge kone for "et syns skyld". Nogen funklende præstation ville det i hvert fald være en overdrivelse at benævne hendes ageren som. Morgan Freeman er stærk og myndig som altid, hér dog uden at prange.
Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2000, USA, Krimi, Thriller, Drama, Børn på film, Seriemordere, 110 min.
Dansk titel: Under Suspicion- Gene Hackman (Henry Hearst)
- Morgan Freeman (Capt. Victor Benezet)
- Thomas Jane (Det. Felix Owens)
- Monica Bellucci (Chantal Hearst)
- Miguel Ángel Suárez (Superintedent)
- Norma Maldonado (Singer (stemme))
- Al Rodrigo (Singer (stemme))
- Marcelo Tubert (Singer (stemme))
- Mike Gomez (Singer (stemme))
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation