Nelly & Nadine (2022)

Et barnebarn til en koncentrationslejr-fange i kvindelejren Ravensbrück forsøger at sammensætte sandheden om sin bedstemors liv ved hjælp af efterladte fotografier, dagbøger og filmoptagelser.

En kz-kærlighedsaffære

Det står klart, at bedstemoren havde en kærlighedsaffære med en anden kvinde i lejren, og at de, efter at være blevet adskilt i slutningen af ​​krigen, genforenedes i slutningen af ​​40'erne og flyttede til Venezuela, hvor de boede sammen resten af deres liv.

En velbevaret hemmelighed

Langt fra alle vidste dog, at de to var et par, for selvom kvinderne var hovedkulds forelskede, holdt de deres forhold hemmeligt for alle undtagen deres mest betroede venner og familiemedlemmer.

Tankevækkende arkivoptagelser

Svenske Magnus Gertten har skabt flere kritikerroste dokumentarer om overlevende efter nazisternes kz-lejre. Absolut mest virkningsfult og tankevækkende i ”Nelly & Nadine” står arkivoptagelserne – både dem, der endnu findes af kvinderne fra dengang, og de sort/hvide stemningssekvenser, der sætter liv bag dagbogsoplæsningerne fra tiden i kz-lejren. Her lever dramaet i bedste velgående og emmer af både autenticitet og sjælelig smerte på flere niveauer.

Lidt for patetisk

Men ”Nelly & Nadine” forfalder også til det periodisk lidt for patetiske, når dokumentarismen forsøger at udglatte og ”forstå/forklare” det forbudte kærlighedsforhold i en verden præget af ondskab, afmagt og manglende accept. Her bliver den udprægede ”følelses”-underlægningsmusik i perioder alt for meget.

Grundighed og indsigt

Genfortællingen er i helheden allermest præget af grundigheden og indsigten, og den meget rolige stil, der i perioder næsten bliver meditativ (og ind imellem faretruende søvndyssende). Det er visuelt smukt, tankevækkende – og en universelt fascinerende kærlighedserklæring.