Last Seen Alive (2022)

    En mand må ty til selvtægt, da hans kone pludselig forsvinder, mens han tanker bilen. Det bringer ham ind i en kriminel underverden.


    HJÆLP TIL SELVTÆGT

    Se hellere:

    Breakdown (1997)

     

    Smæk for selvtægtsskillingen, som kun amerikanerne kan skildre – og hylde – det. Gerard Butlers Will Spann bliver godt og grundigt frustreret, da hans kone pludselig forsvinder, mens han tanker bilen. Alt tyder på en kidnapning, men hvordan får Will hul på sagen?

     

    På randen af skilsmisse

    Han kontakter politiet, der da også møder op, men alligevel må Will selv tage affære – for hvis han venter yderligere, er han overbevist om, at lillemor bliver slagtet et sted. Det hele bliver ikke mindre betændt af, at de to er på randen af en skilsmisse. Skulle det "usansynlige" ske, at de igen ser hinanden i live, kan mareridtet måske ryste dem sammen igen?

     

    Tarveligt ringe skrevet

    "Last Seen Alive" lider under et nærmest ikke tilstedeværende manus. I hvert fald er det tarveligt ringe skrevet: Ikke én genrekliché undlader man at lufte – og som om, det ikke var nok, er det hele skruet helt op til max og lidt mere, så ingen kan være i tvivl om, hvad, der er sort, og hvad, der er hvidt!

     

    Ynkelige staturer

    Gerard Butler, der også er filmens producer, er nok den eneste, der trods alt serverer sin type med en vis troværdighed. Birollegalleriet skriger i hvert fald til himlen af ynkelige staturer, der overgår hinanden i dumhed.

     

    Nådesløst tordnende

    En nådesløst konstant tordnende – og tilsvarende ørebæ-ringe – underlægningsmusik sørger for, at ingen stemning overhovedet er overladt til tilskueren egen bearbejdelse.



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2022, USA, Thriller, Action, Biler på film, 95 min.

    Dansk titel: Last Seen Alive
    Instr: Brian Goodman Prod: Gerard Butler, Marc Frydman, Brian Pitt, Alan Siegel Manus: Marc Frydman Foto: Peter Holland, Mark Nguyen Klip: Julia Wong Mus: Sam Ewing