Great White (2021)

    En gruppe på fem strander i en lille gummibåd på åbent hav. Under dem er en dræberhaj på togt, og den lugter blod!


    USKARPE HAJTÆNDER

    Hajgyser nr. én million eller déromkring: "Great White" udmærker sig ved sine lækre luftoptagelser af smuk natur og åbent hav, men er ellers ikke stort meget mere end ynkeligt eksekveret.

     

    Strandet på åbent hav

    En gruppe på fem sagesløse eventyrere får deres lille turistfly bidt i stykker af en sulten dræberhaj, og det efterlader dem tæt sammenstuvet i flyets lille oppustelige gummibåd – meget langt hjemmefra og fra nærmeste kyst. Nu bliver gruppens forskelligheder tydelige, spørgsmålet er, om de kan enes om en overlevelseskurs? Alt andet er nemlig med stor sandsynlighed forbundet med døden.

     

    Skriger til himlen

    Skuespillet, karaktergalleriet og stereotyperne skriger til himlen i total forudsigelighed, om som om det ikke var nok, brager den altomsluttende underlægningsmusik non stop. Alligevel er der noget ved hele ideen, der fænger: Primalangsten og haj-gysergenrens evne til – trods klichéer – at få pandesveden til at pible, bare en lille smule.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2021, Australien, Thriller, Gyser, Skibe på film, Fly på film, Bjerge på film, Dyr på film, 91 min.

    Dansk titel: Great White
    Instr: Martin Wilson Prod: Pam Collis, Neal Kingston, Michael Robertson Manus: Michael Boughen Foto: Tony O'Loughlan Klip: Lawrie Silvestrin Mus: Tim Count
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation