The Hills Have Eyes (2006)

Alexandre Aja friskfortolker her Wes Cravens gyser fra 1977. "The Hills Have Eyes" får ørkenens vidder til at virke mere klaustrofobiske end selv det mindste kosteskab, og det er reelt en af nyfortolkningens største bedrifter.

Terroren slippes løs

En udvidet kernefamilie er på ferietur gennem støvede ørkenlandskaber med en klassisk campingvogn på slæb. Tankpasseren foreslår dem at skyde genvej ad en lille grusvej, og det skal vise sig at blive yderst skæbnesvangert. Her sørger en atomaffalds-muteret og degenereret familie nemlig for, at bilen forulykker, og så går terroren ellers løs – hvor der ingenlunde lægges fingre imellem.

Går lige i nakkehårene

Det fascinerende og kompromisløse plot går lige i nakkehårene, og "The Hills Have Eyes" serverer sine blodige og frastødende scener uden nåde. Bedst fungerer gysene, når de baserer sig på antydningens kunst: Hvad er det, der lurer derude? Men også de grafiske up front-gys tager jord med, selvom fortællestilen ind imellem den onde lyne mig også er til den ekstreme side med uklædeligt fuld blus på alle parametre.

Svært farvestrålende

Rollefigurerne er svært farvestrålende, især selvfølgelig de degenererede ofre for atompåvirkningerne efter år med prøvesprængninger i ørkenen. Man kan roligt sige, at dampene er steget dem til hovedet. Vores uheldige helte lever sig dejligt ind i det ekstreme filmuniverse, og det smitter.