How to Save a Dead Friend (2022)

Marusya Syroechkovskaya iscenesætter her sin første lange dokumentarfilm, der på mange måder skildrer Rusland fra ”den skæve vinkel”. I hvert fald er bedriften omfattende, idet instruktøren i løbet af tolv år filmer sit eget stormfulde kærlighedsforhold til fyren Kimi – gennem dramatiske op- og nedture på både privat og nationalt plan.

En stor appetit på stoffer – og selvskade

I 2005 er Marusya 16 år og overbevist om, at hun ikke når at fylde 17. Hun er rockmusiker og filmskaber og voksede op i det postsovjetiske Rusland. Op igennem 0’erne udvikler hun en stor appetit for stoffer – og selvskade. Hver dag skal hun holde tungen lige i munden for blot at tvinge sig selv til ikke at tænke på selvmord. Da hun møder Kimi, begynder livet at give mening. De kan nemlig dele stofmisbruget, og det er da en start...

Kæk og poppet stil

”How to Save a Dead Friend” slår tidligt tonen an i en kæk og poppet stil, der nok emmer af ”personligt forfald”, men som mest af alt undergraver historiens autenticitet, hvor personlig en rejse, den end måtte beskrive.

Uklædelige svingninger

Masser af tåbelig og stemningsmæssigt forudindtaget underlægninsmusik sætter stofmisbrugets indvirkninger på et liv i forfald i et Rusland under Putin i uklædelige svingninger. Snarere end at kuldegyse og oplyse, bliver Syroechkovskayas dokumentar et lidt bonert distancerende blik på egen deroute.

Glimt af (historisk) interesse

Glimt af (historisk) interesse opstår, når dokumentaren ind imellem perspektiverer sit livsstils-forehavende med samfundsmæssige op- og nedture i det Rusland, som instruktøren ynder at kalde "depressionsforbundet".