Jag är Ingrid (2015)

Masser af lækre arkivfilmstumper fra både nær, fjern og hjemlige gemmer stykkes her dygtigt sammen til et næsten to timer langt dokumentarisk portræt af skuespillerinden Ingrid Bergman. Instruktør Stig Björkman usendte i 100-året for stjernens fødsel denne hyldest, der bestemt bidrager med viden, men som også er en smule overfladisk og tilmed helt grotesk musikunderlagt.

Høje tanker om sig selv

Ingrid Bergman havde tidligt høje tanker om sig selv, og det er som bekendt ofte drivkraft til at nå helt til tops. Ung, smuk og fuld af selvtillid indtog hun således både Hollywood og mere smalle europæiske filmhjørner, og på sin vej nedlagde hun (film)mænd og fik børn med flere af dem.

Nomadelivet som livsstil

Det dér med at slå sig ned og hellige sig familielivet med en fast base var bare ikke noget for Ingrid. Hun søgte ligefrem nomadelivet og startede forfra i nye storbyer med små eller større mellemrum. Det gik ofte ud over børnene, men kærligheden var intakt, som vi også hører det fra poderne selv.

Musikken en killer

Den helt store killer i denne (meget lange) dokumentariske gennemgang er uden tvivl den internationalt anerkendte filmkomponist, Michael Nymans, underlægningsmusik. Den er bizart udspartende og er – som det er typisk for Nyman – nærmest blot et enkelt pop-klassisk tema, der kører i loop.

Bag facaden... og dog!

Selvom det i nogen grad tilstræbes at komme bag facaden – bl.a. ved at bruge en lang række dagbogscitater fra Bergmans egen pen (oplæst af Alicia Vikander) – er det ikke følelsen af at have lært Bergman bedre at kende, vi sidder tilbage med.