Convict (2014)
En uheldig hjemvendt soldat havner i et nedslidt fængsel, hvor en sadistisk sammensværgelse forsøger at sende ham til tælling.
HELVEDE BAG TREMMER
Writer/director George Basha prøver her kræfter med den australske fængselsfilm ved at sætte sig selv i hovedrollen bag tremmer. Som den uheldige, frisk hjemvendte soldat, Ray Francis, kommer han nemlig til at slå en båtnakke ihjel i forsøget på at værge for sin forlovede.
Korrupt fængselsinspektør
Den afdødes far er en magtfuld mand, der kender inspektøren i det fængsel, hvor Ray skal afsone. Med en kuffert fuld af penge får faren hurtigt engageret inspektøren til at gøre Rays ophold ekstra surt. Og inspektøren får omvendt nemt et par hårde vagtgutter til det hårde terror-arbejde.
Ultradum action
Så er scenen ellers sat til en ultradum actionfilm. For Bashas manuskript er mere hullet end en si og fyldt til randen med samtlige fængselsklichéer. Det er ynkeligt og sine steder decideret lattervækkende, men "Convict" vinder omvendt på en række ret så fermt serveret bag-murene-scener og en fed fængselslocation i et af Australiens ældste fængsler, Parramatta, opført i 1842.
I overvældende grad tumpet
Skuespillet er i overvældende grad tumpet, især når det virkelige livs indsatte skal forsøge at agere troværdige "skuespillere". Der er dog mere nuanceret spil at gå på opdagelse i blandt birollerne, blandt andre Richard Green i rollen som en af de få gode gutter i fængslet. Fortællestilen er hektisk og uden ret mange filmiske ambitioner – dog lykkes indfangelsen af fængslets universelle æstetik pænt.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2014, Australien, Krimi, Action, Drama, Fængselsfilm, 110 min.
Dansk titel: Convict- George Basha (Ray Francis)
- Richard Green (David)
- David Field (Warden)
- Brian Ellison (Ricko)
- David Roberts (Harvey)
- Sean Barker (Lawyer)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation