The Lookout (2007)

Denne publikums- og kritikerskamroste spillefilmsdebut af instruktør Scott Frank har bestemt sine herlige små indfald men er generelt end frustrerende og flakkende filmoplevelse.

Slem skyldfølelse
Chris Pratt skriver de fleste dagligdags gøremål ned i sin notesbog. Efter en alvorlig bilulykke har han nemlig en rigtig dårlig hukommelse. Oven i det kæmper han med en slem skyldfølelse: ikke alle slap levende fra ulykken, og Chris sad bag rattet. Chris gør rent i den lokale bank, og det skal vise sig at blive groft udnyttet af en bande udspekulerede røvere. Snart er Chris meget mod sin vilje med til at organisere et røveri.

Velformet spændingskurve
"The Lookout" er nok veludrustet hvad angår spændingsopladning- og udløsning men evner ikke at fange de meget oplagte psykologiske dramaer, der ligger i Chris Pratts situation.

Famlen frem og tilbage
Der famles lidt frem og tilbage mellem Chris’ vanskelige hverdag og den højdramatiske røverbandes altændrende indtog i historien.

Tvunget i knæ af musik
Resultatet er, at hverken psykologi eller rendyrket spænding fungerer videre godt. Tvunget i knæ af en alt for dominerende underlægningsmusik er det svært at få øje på, hvad der i mange kritikeres øjne før "The Lookout" til en film bare det mindste ud over det sædvanlige. Joseph Gordon-Lewitt har fine øjeblikke i den sarte hovedrolle, ligesom Jeff Daniels ind imellem funkler som Chris’ blinde ven, Lewis.

Ikke nok ro
Men der er ikke nok ro omkring rollefigurerne til at forme reelt storspil - skurkene bliver langt mere karikerede, end det må forventes at have været hensigten.