Recoil (2011)

    Et hævntørstigt muskelbundt tager affære blandt tyrenakkede motorcykelbanditter i en flække langt ude på landet.


    NED MED TYRENAKKEN

    Forventeligt tumpedum, men også genrecharmerende action, hvor knytnæver og projektiler mødes i proletarisk skønsang: Den mere end almindeligt muskelpumpede eksbetjent, Ryan Varrett, bærer rundt på sorgen over at have fået kone og søn majet ned af koldblodige overfaldsmænd.

    Fat om roden
    Nu har han taget fat om roden på sine frustrationer og er rejst til udkantsflækken Hope for at hævne sit tab på den lokale motorcykelbande, der ledes af læderansigtet Drayke. Steve Austin udgør den forventeligt ordknappe muskelmur i denne fantasiløse, men tempofyldte actionfilm, der aldrig bliver kedelig.

    Idiot i lædervest
    Og superskurken, Drayke, bliver i Danny Trejos velkendt sammenbidte fladpande-karakterskuespil en underholdende usympatisk idiot i lædervest.

    Fin detaljerigdom
    Visuelt har dette plat-episke actioneventyr faktisk noget at byde på: En fin detaljerigdom i knivskarpe nærbilleder sørger for en æstetik, der rager noget over gennemsnittet for denne b-genre.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2011, Canada, Action, 94 min.

    Dansk titel: Recoil
    Instr: Terry Miles Prod: Jack Nasser Manus: John Sullivan Foto: Bruce Chun Klip: Trevor Mirosh, Gordon Rempel Mus: Eiko Ishiwata