Users (2021)

    Dokumentaren stiller store spørgsmål som: ”Hvordan kommer vores liv til at se ud i fremtiden” og ”Er det teknologiske fremskridt en naturlov?”


    MEDITATIVE BETRAGTNINGER

    Med en kontemplativ, nærmest meditativ, tilgang til sit tilværelsens-store-mysterier-tema giver dokumentaristen Natalia Almada en særegen og udpræget film-filmisk indføring i et samtidstema, som mange gør sig tanker om.

     

    Meget smuk fotografering

    Nemlig den teknologiske udviklings rasende fart, der for længst har overhalet muligheden for en dybere forståelse af den indenom. Almada stiller gennem tableau-prægede opstillinger – og i en nærmest surrealistisk (og meget smuk) fotografering, der dyrker både ultra-nærbilleder og ekstremt fugleperspektiv – meget store spørgsmål som: ”Hvordan kommer vores liv til at se ud i fremtiden” og ”Er det teknologiske fremskridt en naturlov?”

     

    Tager sig (ekstremt) god tid

    Et af de gennemgående ”handlingselementer” i denne forklaringsproces er spædbarnet, der vokser sig større. Men også naturen inddrages med flot virkning.
    ”Users” er således visuelt overvældende flot, tager sig (ekstremt) god tid og søger forfriskende nok ikke forklaringerne på sine mange eksistentielle spørgsmål.

     

    Forurenet lydbillede

    Til gengæld er den ”meditative” stil forurenet af et nærved konstant kvælende musik- og lyddesigntæppe, der gør rejsen uklædeligt tung, og Almadas egen
    fortællestemme gør kun dokumentaren en bjørnetjeneste med sin tungt messende tone.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2021, USA, Dokumentar, 81 min.

    Dansk titel: Users
    Instr: Natalia Almada Prod: Natalia Almada, Josh Penn, Elizabeth Lodge Stepp Manus: Natalia Almada Foto: Bennett Cerf Klip: Natalia Almada Mus: Dave Cerf
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • SUNDANCE - Directing Award
    • SUNDANCE-N - Grand Jury Prize-nominering