The World at Arm's Length (2018)

    Døvblinde Sven fra Tyskland har en drøm, der kræver mod, sved, tårer – og assistance. Han vil vandre Camino de Santiago trods sit handikap.


    DEN INTENSE VANDRING

    Hudløst ærlig og tilsvarende fascinerende portræt-dokumentar, der med al tydelighed viser, hvordan alt kan gå skævt, når en døvblind tysker med en kolossal bitterhed i rygsækken støder sine helt nødvendige personlige assistenter fra sig – en efter en. Sven kan tale og hører en anelse gennem et implantat.

     

    Wauw-effekt

    Denne nervepirrende "dans" mellem Sven og hans assistenter er i virkeligheden mere dokumentarens wauw-effekt end selve bedriften at vandre Camino de Santiago som døvblind – selvom det selvsagt i sig selv giver anledning til mere end blot et løftet, anerkendende øjenbryn.

     

    Bundløs bitterhed

    Instruktør, manusforfatter, fotograf og klipper Susanne Bohlmann fører begavet og afmålt tilskueren ind i en verden af afmagt og frustration, som den udfolder sig gennem Svens bundløse bitterhed. Hans afmagt er forståelig, men konsekvenserne af hans facon er ubehagelige.

     

    Må gå grædende væk

    De håbløst famlende assistenter må flere gange gå grædende væk, når de har fået en martyrisk-sarkastisk svada af en anden verden. Alle disse forviklinger og kriser centreret om Svens handiksap sætter verden i perspektiv. Og dokumentaren peger ikke i nogen forløsende retning.

     



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2018, Tyskland, Dokumentar, Biografi, Bjerge på film, 98 min.

    Dansk titel: The World at Arm's Length
    Instr: Susanne Bohlmann Prod: Christopher Hawkins Manus: Susanne Bohlmann Klip: Anna Baranowski, Susanne Bohlmann, Lars Filthaut Mus: Paul Räbiger
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation