The Horseman (2008)

Hævnen er sød – eller snarere (blod)rød, når Peter Marshalls daddy, Christian, for alvor finder ud af, hvordan hans teenagedatter mistede livet: Dopet af diverse stoffer blev hun gennem-gruppekneppet (og samtidig filmet) af en række midaldrende mænd, før hun blev efterladt som en let opvredet klud i et hjørne.

Hævn med hævn på

Den slags skal hævnes ned i mindste skylds-afkrog, og Christian lægger ikke fingre imellem, når han finder frem til de implicerede... forklædt som skadedyrsbekæmper i falmet kedeldragt.

Eksplicit vold

Filmen er bestemt ikke nærig med sin eksplicitte vold. Christian går målrettet efter d'herrers dillere, når regnskabets time skal gøres op. Ikke at vi direkte ser de nedre regioner i mishandling, men antydningerne er her så ekstreme, at det tangerer det smagløse. Så er der langt mere håndgribelig goddaw over den "regulære" vold, når Christian er i kamp med sine fjender – mand mod mand.

Nærmest komisk ringe

Den tekniske "stil" er mange steder nærmest komisk ringe, hvilket forekommer bevidst, men ikke virkningsfuldt. Og nåe ja: Så er der også lige "sidehistorien" med den tilfældige teenagepige, som Christian giver et langt lift med gennem australske landskaber (primært i mørke, så ikke mange lækre totalbilleder her.) De to bliver efterhånden gode venner – især fordi pigen ikke aner uråd om, hvad det er, Christian render og laver på sine "pit stops".