Village of the Damned (1960)

    I en lille engelsk by vækker en gruppe børn faretruende opsigt. Deres øjne lyser kraftigt, og bag de ætsende blikke gemmer sig uanede kræfter.


    UNGER MED SLAG I

    Sammenhængende film:

    Village of the Damned (1960)

    Village of the Damned (1995)

     

    "Beware the stare! That will paralyze the will of the world!" Sådan blev denne skæve lille sci-fi-gyser bl.a. solgt i Storbritannien, da den rullede i biograferne i 1960. De stirrende øjne sidder på en gruppe udefinerbare børn i en lille engelsk by. Ingen ved rigtig, hvor de kommer fra. Men én ting er efterhånden sikker: De er ikke til at løbe om hjørner med, for de kan bl.a. læse tanker.

     

    Elegant og urovækkende

    Her får du originalen, der 35 år senere fik selveste John Carpenter i tvivlsomt genindspilningshumør. Og den britiske original er mange gange mere elegant og urovækkende. Med sine behagelige fem kvarters spilletid og i en fortællestil næsten helt fritaget for underlægningsmusik er 1960-udgaven langt at foretrække.

     

    Tung og teatralsk i optrækket

    Der skal dog gå en rum tid, før der kommer lidt ild under kedlerne. Filmen er tung og teatralsk i optrækket. Det, vi vil se – de selvlysende børneøjne – er alt for længe om at komme på banen, og man kan heller ikke (set med nutidens øjne) sige, at sci-fi-gysene er decideret skræmmende. Mere kitschede og forførende som følge af de enkle tekniske metoder.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1960, Storbritannien, Science Fiction, Gyser, Børn på film, 77 min.

    Dansk titel: Rædslen fra himmelrummet
    Instr: Wolf Rilla Prod: Ronald Kinnoch Manus: Stirling Silliphant, Ronald Kinnoch, Wolf Rilla Baseret på: romanen "The Midwich Cuckoos" af John Wyndham Foto: Geoffrey Faithfull Klip: Gordon Hales Mus: Ron Goodwin