The Shooting (1966)
En kvinde uden navn lokker to cowboys til at hjælpe sig med et hævntogt i ødemarken. Men noget stikker under.
ØRKENSVEDT HELVEDE
Med sine magnifikt smukke farve-landskabsbilleder og fire elegante skuespillerpræstationer gør Monte Hellmans "The Shooting" ikke ligefrem livet som filmentusiast uudholdeligt. Men historien er svag og uforløst, og underlægningsmusikken stjæler næsten hele billedet.
På hævntogt i vildmarken
To cowboys bliver overtalt af Millie Perkins' navnløse "Woman". De får en sjat dollars og skal til gengæld hjælpe hende på et ikke nærmere specificeret hævntogt et sted derude i vildmarken. Men da Jack Nicholsons Billy Spear støder til, bliver det klart, at "Woman" ikke har spillet med åbne kort.
Kompakt og inciterende
Hellmans western er kompakt og inciterende et langt stykke ud ad de behagelige 82 minutters spilletid. Men spændingen består reelt mere i at betragte Gregory Sandors gudeskønne fotografering end i at finde ud af, hvad det egentlig er "Woman" og Billy er ude på. Det afdækker filmen heller aldrig helt – selvom mystikken breder sig i det æggende klimaks.
Ørkensvedt helvede
Spillet mellem de fire cowboys (og -girl) er raffineret og fuld af indlevelse i det ørkensvedte helvede. Her hentes masser af tiltrængt energi til filmens vage plotlinje.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1966, USA, Western, Drama, Dyr på film, Bjerge på film, 82 min.
Dansk titel: The Shooting- Warren Oates (Willett Gashade)
- Will Hutchins (Coley)
- Millie Perkins (Woman)
- Jack Nicholson (Billy Spear)
- James Campbell (Cross Tree Townsman)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation