Samtidigt på Jorden (2020)
Når vi dør, står en række professionelle klar til at tage sig af de sidste praktiske opgaver.
DEN SIDSTE REJSE
Stramt stiliseret og begavet distanceret dokumentarisk blik på "den sidste rejse": Carl Olssons "Samtidigt på Jorden" tager os med bag de sydsvenske kulisser hos bedemanden, patologen, graveren og krematoriearbejderen.
Renset for det ladede
På nær en anelse musikunderlægning er dokumentaren renset for det ladede. Det er op til tilskueren selv at undre sig, at le og græde ad de ofte lidt (ufrivilligt) komiske seancer, når de professionelle i branchen hjælper døde kroppe af sted. Men der er heller ikke håndhævet nogen højtidelighed omkring procedurerne – "folk i disse brancher er også mennesker!"
Stramt komponeret
Tableau-stilen med fast kamera i stramt komponerede indstillinger leder tankerne hen på fiktions-eksperten på området, Roy Andersson. Men i Olssons dokumentar er der ingen distancerende absurditeter – andet end dødens egen iboende mærkværdighed. Olssons blik på den sidste rejse er slet ikke uden humor, og det løsner det "vanskelige" tema betragteligt op.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2020, Sverige, Dokumentar, 72 min.
Dansk titel: Samtidigt på Jorden- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- GULDB-N - Bedste fotografering