King & Country (1964)

    En ung soldat beskyldes for forsøg på at desertere fra skyttegraven under 1. verdenskrig. En primitiv rettergang følger.


    UNG MAND FALDER

    Den amerikanske instruktør Joseph Losey vinklede her 1. verdenskrig med fokus på de britiske soldater i skyttegravene. På mange måder er "King & Country" en antikrigsfilm, idet der langt fra er tale om hverken kamp- eller soldaterlivsforherligende dramatik.

     

    I skyttegravenes mudderhelvede

    Tom Courtenays menig Arthur James Hamp er i starten af tyverne og gør tjeneste i skyttegravenes mudderhelvede under 1. verdenskrig. Fordi han angivelig er løbet kortvarigt fra sin post, beskyldes han nu for forsøg på at desertere – og det tages ganske alvorligt.

     

    For konge og fædreland

    På stedet, det vil sige i et "lokale" i de fugtigklamme skyttegrave, må Hamp nu for retten. Dirk Bogardes kaptajn Hargreaves fører sagen og erfarer, at der muligvis er mere mellem himmel og skyttegravsmudder. Men der bliver slået hårdt ned på den mindste mistanke om at løbe fra sit ansvar for konge og fædreland...

     

    Betagende simpel stil

    Losey fortæller i en betagende simpel stil, der er kompakt og uden omsvøb. Fokus er på nærværet og reaktionerne på anklagerne, mens det mudder- og regntunge skyttegravshelvede sætter en kulisse, der på én gang indgyder respekt og medlidenhed med soldaterne i krig.

     

    Nervetungt, effekt- og forstillelsesbefriet

    De (alt for) unge soldater "morer" sig i ventetiden med de talstærke rotter, og vores anklagede Hamp sidder bag en primitv tremme og venter på sin dom. Det er nervetung 1. verdenskrigs-antikrigsdramatik, når det er allermest effekt- og forstillelsesbefriet.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1964, Storbritannien, Drama, Krig, Krigsdrama, 88 min.

    Dansk titel: For konge og fædreland
    Instr: Joseph Losey Prod: Joseph Losey, Norman Priggen Manus: Evan Jones Baseret på: skuespil af John Wilson Foto: Denys N. Coop Klip: Reginald Mills Mus: Larry Adler