Anatomy of a Murder (1959)
En advokat forsvarer en soldat, der slog den mand ihjel, der angivelig voldtog hans kone.
KNIVSKARP ANALYSE
Meget mere end "blot" et retssalsdrama: Otto Preminger serverede her, hvad der skulle blive et af filmhistoriens mest markante aftryk i objection/overruled-genren. Og det er den netop i kraft af sin uortodokse tilgang til rettergangen – og ved at præsentere en række personligheder, der gør op med både filmgenrens og juraverdenens fordomme.
En betændt sag
James Stewarts Michigan-advokat Paul Biegler vælger at tage en sag som forsvarer for en soldat. Soldaten hævder at have været momentært sindssyg, da han slog den mand ihjel, der angivelig voldtog hans kone. Nu er det op til Biegler at diske op med en stor præstation i retten, samtidig med at der forestår et større arbejde med at afhøre blandt andre soldatens inciterende kone.
Frisindet og fordomsfri
Dialogen lyner, ofte med herligt frisindede og fordomsfri linjer, der bestemt ikke var hverdagskost i amerikansk film sidst i 50'erne. Særligt samtalerne mellem Biegler og soldatens kone, Laura (i en fænomenal præstation af Lee Remick), slår ganske givet benene væk under de fleste.
Vidunderligt energisk
James Stewart er vidunderligt energisk og får – ud over Remick – fabelagtigt modspil fra en perlerække af karakterskuespillere. Særligt Arthur O'Connell skal fremhæves som Bieglers drikfældige advokatven Parnell Emmett McCarthy.
Magnifik fotografering
Underlægningsmusikken stjæler stjældent billedet og er begået af selveste Duke Ellington, der også har en ukrediteret birolle som jazzpianist. Og så er Sam Leavitts fotografering dén æstetiske faktor, der bærer dette "lille" mesterværk (filmen varer 161 minutter) på hænder og fødder.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1959, USA, Drama, Retssalsdrama, 161 min.
Dansk titel: Et mords analyse- James Stewart (Paul Biegler)
- Lee Remick (Laura Manion)
- Ben Gazzara (Lt. Frederick Manion)
- Arthur O'Connell (Parnell Emmett McCarthy)
- George C. Scott (Claude Dancer)
- Murray Hamilton (Alphonse Paquette)
- John Qualen (Deputy Sheriff Sulo)
- Don Ross (Duane 'Duke' Miller)
- Ken Lynch (Det. Sgt. James Durgo)
- Alexander Campbell (Dr. Harcourt)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste manuskript
- AAN - Bedste fotografering
- AAN - Bedste birolleskuespiller (Scott)
- AAN - Bedste birolleskuespiller (O'Connell)
- AAN - Bedste skuespiller (Stewart)
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste klipning
- GG-N - Bedste instruktør
- GG-N - Bedste skuespillerinde (Remick)
- GG-N - Bedste film
- GG-N - Bedste birolleskuespiller (Welch)