Persian Lessons (2020)

Velspillet, finurlig og forførende alternativ vinkel på 2. verdenskrig og i særdeleshed livet i en kz-lejr. Denne russisk-tyske koproduktion tør lægge arm med historien uden at skele til politisk korrekthed, og det kaster en betagende driftig filmoplevelse af sig.

Tæt på at blive nakkeskudt

Jødiske Gilles er tæt på at blive nakkeskudt i skoven af en gruppe nazister, da han ved et lykketræf redder sit liv på målstregen. Øjeblikket forinden har han som en god gerning byttet sin sandwich til en bog på iransk... Dét bruger han nu til sin fordel ved at hævde, at han ikke er jøde.

Et sprog, der kan redde liv

Heldet er med ham, fordi en af SS-mændene i en nærliggende kz-lejr netop er på udkig efter en perser. Han vil lære sig sproget, idet han efter krigen vil rejse til Teheran, hvor hans bror angiveligt har slået sig ned.

Et umage parløb

Så nu begynder et umage parløb mellem den undselige Gilles (der i parentes bemærket ikke kan et ord iransk) og den magtfulde SS-mand, Klaus Koch. Kan Gilles overbevise Koch om, at han kan sproget... Vel at mærke mens han selv opfinder et volapyksprog undervejs?

Eklatant charme

"Persian Lessons" er båret på hænder og fødder af sin eklante charme: Historien er smittende energisk og ikke uden strejf af humor midt i det alvorstunge lejrhelvede. Samspillet mellem Nahuel Pérez Biscayart og Lars Eidinger slår gnister, som de mødes om sproget, der kan redde Gilles' liv.

Historisk indsigt

Skildringen af livet i kz-lejren er ikke altid helt troværdigt, men mange af detaljerne emmer alligevel af historisk indsigt. Filmen er udtalt flot i sit produktionsdesign og delikat fotograferet. Eneste større ærgrelse opstår i mødet med den lidt for rigeligt anvendte underlægningsmusik, men heldigvis er menge sekvenser også helt fritaget.