Landru (1963)

    En velklædt familiefar forfører – og dræber – enlige kvinder i Frankrig i tiden omkring 1. verdenskrig.


    MANIERET FASCINATION

    Film baseret på historien om Henri-Desiré Landru:

    Monsieur Verdoux (1947)

    Landru (1963)

     

    Baseret på fascinerende biografisk materiale søsatte Claude Chabrol her en genindspilning af Charles Chaplins Monsieur Verdoux (1947). Begge film floppede slemt og var tæt på at vride armen kunsterisk om på begge instruktører.

     

    Charmør med en svaghed

    Vi befinder os i Frankrig i tiden omkring 1. verdenskrig. Familiefaren Henri-Desiré Landru har en "svaghed". Via kontaktannoncer kaprer, forfører of – skal det vise sig – dræber, parterer og kremerer han enlige kvinder på samlebånd.

     

    Havner i køkkenkomfuret

    Charmen er skruet mere end helt op på max hos den distingverede herre med den meget dybe, drævende stemme. Og en efter en falder kvinderne for hans manerer og smiger, uvidende om at de snart havner i køkkenkomfuret.

     

    Antydningens kunst

    Chabrols tilgang til det bestialske plot klares med antydningens kunst. Fokus er mere på manererne end metoden, og det afstedkommer en meget formfikseret spillestil, der både er teatralsk og i perioder yderst manieret.

     

    Fascinerende plot

    Men plottet er bare fascinerende, som den danske biograftitel indrammer det: "Er det synd at myrde kvinder?" Det er det ikke for Henri-Desiré Landru, men han skjuler sin sidegesjæft ganske habilt.

     

    Decideret pap-agtig

    Meget af scenografien er decideret pap-agtig og grim. Alligevel bidrager "Landru" med en fint tidsbillede takket være kostumerne og udendørsoptagelserne. Og så er der dejligt nok lange pauser i anvendelsen af underlægningsmusikken.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1963, Frankrig, Krimi, Drama, Biografi, Seriemordere, 115 min.

    Dansk titel: Er det synd at myrde kvinder?
    Instr: Claude Chabrol Prod: Georges de Beauregard, Carlo Ponti Manus: Françoise Sagan Foto: Jean Rabier Klip: Jacques Gaillard Mus: Pierre Jansen