Svart krabba (2022)

Denne potentielle svenske Netflix-blockbuster snubler ret tidligt over sin egen utroværdighed – og det er ærgerligt i en grundlæggende spændende og alternativ præmis, der er den, der lokker tilskueren fra start.

Spænd skøjterne!

Noomi Rapaces Caroline Edh må spænde skøjterne sammen med fem andre soldater. Sammen skal de forsøge at levere en vigtig pakke ved at glide hen over det tilfrosne skærgårdshav ud for Stockholm i en uspecificeret postapokalyptisk fremtid.

Farlige intriger

Og det er ikke ufarligt. Verden er i "krig", og snigskytter – og våger i isen – gør turen betændt. Og så er der jo også alle intrigerne, dem må vi ikke glemme. De kan også blive decideret dødsensfarlige, hvis de får lov til at gro i den lille gruppe.

En vis portion friskhed

"Svart krabba" ejer en vis portion friskhed og fornyelse i starten, men den holder ikke længe. Snart skøjteglider filmen ligeså sikkert mod en afgrund af utroværdigt serveret postapokalyptisk action. Det er ikke et manus i balance, ganske enkelt – og det smitter tydeligt af på skuespillet, der aldrig kommer i gear.

Eminent støjende

Således opleves filmen som både alt for lang, utroværdig og eminent støjende: Underlægningsmusikken af "Dead People" er kvælende fra ende til anden – en støj, som end ikke de interessante (mørke)stemninger i det visuelle udtryk kan penetrere.