Guarding Tess (1994)

Dén bitre mentale fejde, der udspiller sig mellem enke-præsidentfruen Tess Carlisle og hendes første-bodyguard Doug Chesnic, er i Hugh Wilsons iscenesættelse først og fremmest rosenduftende sukkersød. For selvom det fyger gennem luften med dårlige vibes, er "Guarding Tess" et glansbillede.

Ganske habil underholdning

Dette til trods udgør noget af dramakomedien ganske habil underholdning. Særligt filmens start ejer en fin timing, der vækker nysgerrighed. Her er der endnu gnist og glimt i spillet mellem Shirley MacLaine og Nicolas Cage – men det holder ikke i mål.

Præsidentens opbakning

Enkepræsidentfruen har en iskold tilgang til altid at få sin vilje. Og hun ved, at der ikke er noget at komme efter... hun har nemlig præsidentens opbakning. Så selvom livvagterne er ved at få et føl på tværs, må de gang på gang bide smerten i sig.

Et venskab i vente?

Samtidig tyder noget på, at Tess gemmer på en hemmelighed. Hun bliver mere og mere rebelsk og utilregnelig. Kan den snarligt afslørede hemmelighed måske betyde, at Tess og Doug kan forme et venskab? Vi lader denne tese blafre lidt i vinden...

Musik-voldtægt

Langt broderparten af de 96 minutter er decideret voldtaget af Michael Convertinos outreret sødsuppede underlægningsmusik. Hold nu op for en omgang strygersuppe, der ikke giver tilskueren 1 % chance for at fornemme sig frem til en stemning i filmen på egen hånd.