I predatori di Atlantide (1983)

Camping del terrore (1986)-instruktør Ruggero Deodato slipper på intet tidspunkt foden fra gaspedalen i serveringen af genre-rodebutikken "I predatori di Atlantide", på engelsk "Atlantis Interceptors". Det er umiddelbart ubehjælsomt, men tilsvarende charmerende – og selvom teknikken absolut vakler, overrasker filmproduktet også med sin både æstetisk raffinerede og pænt bekostede fotografering.

Kamp/flugt

Til lands, til vands og i luften må en gruppe broget sammensatte forskere i decideret kamp/flugt-beredskab, da mystiske kræfter og personligheder vækkes til live. Det sker umiddelbart efter, at en oldtids-stentavle er fundet på havets bund tæt på en forlist atomubåd. En gruppe nådesløse og våbenmæssigt veludrustede "personligheder" skal bekæmpes, og det sørger forskerholdet for fra sprøde (ruin)-locations med rigelige guns og kanoner.

Festfyrværkeri

De mærkelige personligheder/oprørere lader ikke Mad Max-filmuniverset meget tilbage at ønske, og det er nærliggende at tro, at Deodato her har ladet sig inspirere af både kostumer og køretøjer til sin egen farvestrålende film. For "I predatori di Atlantide" er bestemt et festfyrværkeri, der underholder – til trods for sin tekniske vaklen, et buddinge-blævret manus og et generelt ekstremt støjende (og primitivt dubbet) lydbillede.