Red Scorpion (1988)
En firskåren sovjetisk agent havner i guerillakrig i Afrika og nyder godt af sin kompromisløshed og sine panser-muskler.
LAVMÅLSGRÆNSENDE ACTION
Samme år som Arnold Schwarzenegger spillede russisk betjent i Chicago i Walter Hills tåbelige actionfiilm Red Heat (1988), sattes den altid ordknappe, firskårne svensker, Dolph Lundgren, nok engang i søen som en sovjetisk agent, med musklerne i orden, og som ikke skyr nogen midler, når skurkene skal ned med nakken. Han havner i en afrikansk guerillakrig, hvor han skal sno sig mellem projektiler og dumme bemærkninger for at komme helskindet igennem.
Idéforladt og tumpedum
Med sig på slæb har han blandt andre M. Emmet Walshs evindeligt mavesurt-brokkende og bandende, amerikanske journalist, Dewey Ferguson. Walsh bidrager med filmens absolut eneste semi-habile skuespillerpræstation, men hans rollefigur er lattervækkende idéforladt og tumpedum – det samme kan man sige om filmen helt generelt.
Habilt timet action
Undervejs præsenteres vi for rigelige mængder habilt timet og bekostet action og nogle glimtvis sprøde (ørken)locations, men begivenhederne falder fuldkommen umotiveret fra ende til anden – for "en sikkerheds skyld" sovset grundigt ind i Jay Chattaways ligegyldige underlægningsmusik.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1988, USA, Action, Krig, 105 min.
Dansk titel: Red Scorpion- Dolph Lundgren (Lt. Nikolai Rachenko)
- M. Emmet Walsh (Dewey Ferguson)
- T.P. McKenna (Gen. Vortek)
- Carmen Argenziano (Col. Zayas)
- Brion James (Sgt. Krasnov)
- Al White (Kallunda Kintash)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation