Unearthly Stranger (1963)
Dr. Davidson har giftet sig over hals og hoved, men snart mistænker både han og mange andre, at konen er fra det ydre rum!
MYSTISK KVINDEMENNESKE?
Er den henrivende unge Julie i virkeligheden en alien fra det ydre rum? Det spørger den med Julie nygifte Mark Davidson og mange folk omkring ham sig selv om. For er hun ikke "lidt underlig", og sker der ikke lidt vel rigelig mange mærkelige ting med Julie i centrum?
En sprød sci-fi-præmis?
Denne science fiction-præmis var muligvis sprød i 1963. I den danske biografdistribution blev originaltitlen "Unearthly Stranger" krydret godt og blev i stedet til "Projekt TP 91: Giv ingen pardon". Ingen af delene er dog særligt sælgende, endsige forklarende for den mærkværdigt uligevægtige og blot 78 minutter lange britiske film.
Ikke særlig inciterende
Det er selvfølgelig også mærkelige ting og sager, der sker omkring den angiveligt ydre rumslige Julie – men ikke ret meget er særlig inciterende, snarere både uligvægtigt, akavet og støjende.
Ambitiøs æstetik
Filmen vinder terræn og overlever pænt på Reginald H. Wyers ambitiøst vinklede, sort/hvide fotografering, der viser svær forkærlighed for den mere eksperimenterende gren af både film noir og montage.
Konstant kvælende
En konstant kvælende – og 100 % medforklarende – underlægningsmusik lægger en svær dæmper på dén fantasi, som filmens sprøde plot ellers lægger op til skal masseres.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1963, Storbritannien, Science Fiction, Mystik, Gyser, 78 min.
Dansk titel: Projekt TP 91: Giv ingen pardon- John Neville (Dr. Mark Davidson)
- Philip Stone (Prof. John Lancaster)
- Gabriella Licudi (Julie Davidson)
- Warren Mitchell (Prof. Geoffrey D. Munro)
- Jean Marsh (Miss Ballard)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation