Unearthly Stranger (1963)

Er den henrivende unge Julie i virkeligheden en alien fra det ydre rum? Det spørger den med Julie nygifte Mark Davidson og mange folk omkring ham sig selv om. For er hun ikke "lidt underlig", og sker der ikke lidt vel rigelig mange mærkelige ting med Julie i centrum?

En sprød sci-fi-præmis?

Denne science fiction-præmis var muligvis sprød i 1963. I den danske biografdistribution blev originaltitlen "Unearthly Stranger" krydret godt og blev i stedet til "Projekt TP 91: Giv ingen pardon". Ingen af delene er dog særligt sælgende, endsige forklarende for den mærkværdigt uligevægtige og blot 78 minutter lange britiske film.

Ikke særlig inciterende

Det er  selvfølgelig også mærkelige ting og sager, der sker omkring den angiveligt ydre rumslige Julie – men ikke ret meget er særlig inciterende, snarere både uligvægtigt, akavet og støjende.

Ambitiøs æstetik

Filmen vinder terræn og overlever pænt på Reginald H. Wyers ambitiøst vinklede, sort/hvide fotografering, der viser svær forkærlighed for den mere eksperimenterende gren af både film noir og montage.

Konstant kvælende

En konstant kvælende – og 100 % medforklarende – underlægningsmusik lægger en svær dæmper på dén fantasi, som filmens sprøde plot ellers lægger op til skal masseres.