Boy Wonder (2010)

Kan det virkelig passe, at den pæne Sean Donovan på én og samme tid er forsagt, indadvendt, (men også charmerende) teenager og tiltagende ubarmhjertig selvtægtsmand med autodidakt stort kørekort i vold og magt i New Yorks gader? Når man har set "Boy Wonder" må man erkende, at dén havde man ikke set komme...

Hævntogtet planlægges

Sean oplevede som ganske lille sin mor blive slagtet af væmmelige forbrydere. Nu er han vokset til og tilbringer hver dag store dele af sin fritid på den lokale politistation. Her sidder han – meget usandsynligt i øvrigt – alene ved en pensionsduelig politimands computer med fri adgang til kartoteker og databaser. På dén måde kan han planlægge sine hævntogter minutiøst.

En ung mand af få ord

For selvom Sean er en ung mand af meget få ord, kan det nok være, han kan få budskaberne ud med de bare næver. Men han viger heller ikke tilbage for at bruge hverken guns eller blankvåben, så for forbryderne derude er der altså no mercy. Samtidig er han godt igang med at blive venner med den nye betjent på stationen, Teresa Ames. Men kan hun undlade at opdage hans dobbeltliv?

Simrekog

"Boy Wonder" ejer kun en vag grad af inciterende mystik, der holder gryden lige nøjgatig i simrekog gennem 93 minutter. Teknisk er filmproduktet vaklende (ind imellem billigt udseende med "tilfældig" lyssætning), skuespillet er ikke funklende, og klichéerne – særligt i politiarbejdet – stortrives i det gumpetunge manuskript, skrevet af instruktør Michael Morrissey selv. Det hele er jævnt utroværdigt og finder aldrig sin forløsning. Underlægningsmusikken sørger for yderligere distance.