I lunghi capelli della morte (1965)

Sært inciterende, visuelt lækker og periodisk hårrejsende italiensk B-gyser, der tager sit velkoreograferede udgangspunkt i middelalderens nådesløse hekse-afbrænding. Efter at være blevet opslugt af flammerne, genopstår en kvinde fra de døde, og hun har kun én dagsorden: Hævn!

Stemningstyngde

"I lunghi capelli della morte" (reelt "Dødens lange hår", men filmen fik den mere mundrette danske premieretitel, "Hævnens flammer") er en meget stemningstung, grænsende til det teatralske, 60'er-gyser. Den væsentligste udstråling hentes i en udsøgt lækker fotografering og perspektiv-lækre middelalder-locations.

Urovækkende skæve vinkler

Hér kan instruktør Antonio Margheriti og fotografen Riccardo Pallottini noget med lys og skygge og urovækkende skæve vinkler og perspektiver på middelalderborgen, som handlingen centrerer sig om. Teknikken er således flere niveauer over manuskriptet og skuespillet – begge dele kan bedst beskrives som famlende.

Snørklede, edderkoppebeboede gange

Når kameraet fører os ned i den mørke krypt og dens snørklede, edderkoppebeboede gange, går gyset op i en højere enhed, upåagtet at kulisserne her bliver en kende papagtige. Desværre er filmoplevelsen tynget af dårlig lyd/stemme-synkronisering og en skinger musikalsk underlægning, hvis hovedtema nærmest kører i loop fra start til lsut.