Le petit criminel (1990)

Marc bor alene sammen med sin alkoholiserede mor i en kedelig lille lejlighed. Han gaber kæberne af led, og skolen interesserer ham ikke. I stedet strejfer han omkring i gaderne – nu tilmed med en gun, som hans mor "sådan lidt tilfældigt" har fundet og konfronterer ham med.

Kør, eller jeg skyder!

Det gør Marc rigtig farlig: Han revolver-tvinger sig til kontanter i en parfumebiks og truer kort tid efter dén politimand, som stopper ham på gaden. Det er betjenten Gérard, der kender Marc godt fra tidligere sager. Men nu er det teenageren, der er ovenpå. "Kør mig til dén søster, jeg aldrig har mødt, eller jeg skyder!" – Det er i store træk det helt store plot twist i "Le petit criminel".

Noget værre høm...

Med den ene hånd lænket til rattet kører Gérard nu af sted med knægten. Det er noget værre høm, Marc har rodet sig ud i, men kan han i det mindste få mødt bonussøsteren, før lovens lange arm – måske – klapper? Svaret lader vi blafre lidt i trykbølgen efter politimandens hårdt kørte, udtjente Range Rover.

Smurt tykt på

Historien er tykt smurt på, centreret omkring den ufærdige store drengs mentale rutsjetur: a) En fraværende og ofte fuld mor, der aldrig bliver interessant i en helt anonym birolle. b) Et aparte "venskab" on the road mellem betjenten og knægten, der hverken er fugl eller fisk, men forsøger at kopiere mere vellykkede krimifilms umage parløb. c) Et rendezvous med en hidtil ukendt søster forbliver fuldstændig uforløst.

I én lang køre

Fortalt stort set i én lang køre over en enkelt dag i Marcs liv savner filmen troværdighedens væde. Måske er det derfor, at Gérald Thomassin i rollen som Marc konstant slikker sig om munden – med mindre det er method acting allerede i debutrollen. Replikkerne leverers temmelig mekanisk, også fra de mere voksne spillere,

Et vist elegant nærvær

Der opnås et vist elegant nærvær i de mange nærbilleder af primært teenagedreng-i-frit-fald. Men nogen fotografisk, endsige manusmæssig, lækkerbisken bliver Jacques Doillons Berlin-prisvindende kriminaldrama aldrig. Musikunderlægningen er behageligt nedtonet og opererer primært med sarte messingblæsere.