Himlen är oskyldigt blå (2010)

Umiddelbart hjerteligt svensk sommerdrama om småforelskelser og venskab i skøn skærgårdshygge. Men Hannes Holms ungdomsdrama gemmer på et kriminalplot, der ikke yder filmen meget på positivsiden... i stedet får den svært ved at finde sine ben.

Betonlejlighed i Stockholm
Teenageren Martin bor i en betonlejlighed i Stockholm med sine forældre. Faren er alkoholiker, og Martin er meget tæt på at vende noget af al sin aggressivitet udad, da han får tilbudt et sommerjob på et skærgårdshotel.

Ud i den fri luft
Ude i den fri luft ligger det i kortene, at Martin kan indhente noget af sin tabte ungdom, men hotellets ejer Gösta driver en lyssky forretning, som Martin snart bliver en del af – og hermed medskyldig. Dén dejlige sommer, der lå lige til højrebenet, er forplumret, og Martin befinder sig snart i en suppedas, han kan få svært ved at redde sig ud af igen.

Velspillet og visuelt elegant
Velspillet, visuelt elegant og langt hen ad vejen præget af en smittende sommerstemning, har filmen sine øjeblikke af knivskarp intensitet. Særligt i den første halve times tid, der er rendyrket varme og kærlighed mellem solvarme klipper og unge mennesker med lynende blikke.

Mudret
Desværre drejer filmen ad krimi-sidesporet og får svært ved at vælge side. Herfra til slutscenen er filmoplevelsen langt mere mudret og kun pletvis reelt forførende. Bedst blandt spillerne er unge Bill Skarsgård som gøgeungen Martin, der har så meget mod på tilværelsen, men samtidig ikke det store overblik.

Åleglat kalkulerende
Og Peter Dalle som den åleglat kalkulerende Gösta, frygtet af alle som den ukronede konge af skærgårdshotellet. Filmen slipper relativt pænt omkring inddragelsen af svensk popmusik – sammen med den professionelt vellykkede tidsskildring bidrager musikken til det elegante helhedsbillede.