Fatso (2008)

Norsk sans for lummert-kikset sexhumor – tilført pænt utilslørede tabubrud: "Fatso" overrasker med sin bramfri, velspillede og friske stil.

En forandring
Den overvægtige og socialt ensomme Rino bor alene i en herskabslejlighed. Det meste af hans tid går med at spise usundt, se pornofilm og onanere. Da hans far en dag lejer et af lejlighedens værelser ud til den 19-årige svensker Malin, begynder Rino så småt at forandre sig i håbet om at nærme sig det tilsyneladende umulige gensidigt velvillige seksuelle møde.

Pornofilm i lange baner
"Fatso" vinder klare points i sin skildring af Rinos tykkemands-onanist-tilværelse, komplet med klamme stykker køkkenrulle på gulvet og pornofilm i lange baner.

Hjerteligt farceagtigt
Der er sans for den absurde detalje i næsten alle facetter af det hjerteligt farceagtige, og Rinos forvandlingsproces med mulig positiv udgang er fuld af smittende pinlig livsglæde.

Rammer plet
Nils Jørgen Kaalstad rammer plet i sit portræt af den generte Rino: Hér er hjertet med, og det kiksede ydre bliver ikke overspillet. Mange aparte situationer, særligt centreret om seksuelle temaer, former en skøn udvikling fra kluk- til skraldlatter. Her er nemlig sans for det pinlige, vel at mærke i en form, der spiller på både de dumme og de kloge kort.

Bedst i første halvdel
Filmen er bedst i de første tre kvarter. De tilsvarende sidste tre bliver i lidt for høj grad en decideret romcom med ikke særligt velfungerende genreklichéer, transformeret til norsk socialhumor. Rinos kreative tegninger får liv i fint afmålte animerede intermezzi, hvor en art "pikkenes supermand" tager affære.