The Most Beautiful Boy in the World (2021)

Alle, der er fascinerede eller sågar blændet af Luchino Viscontis Thomas Mann-filmatisering Morte a Venezia (1971) – og dem er der mange af – vil måske føle, at noget af magien går tabt efter at have set dokumentaren om hovedrolle-teenageren Tadzio; svenske Björn Andrésen.
 

Ikke for børn

For det var ikke for børn, det, der foregik dengang i begyndelsen af 1970’erne. Dokumentaren giver et tankevækkende indblik i, hvordan castingen foregik, og i øvrigt hvordan teenageren blev behandlet før, under og efter optagelserne af den berømte filmklassiker.
 

Drømmedrengen

Der var ikke så mange, der skelede til, om drengen blev behandlet ordentligt. I stedet var fokus på, hvordan instruktøren, der var åbent homoseksuel og havde et rigtig godt øje til de helt unge, endelig havde fundet drømmedrengen til sin hovedrolle: Björn, som Visconti kaldte “Verdens smukkeste dreng”.
 

Hverdagen meldte sig

Et prædikat, der stadig her 50 år senere påvirker den aldrende “dreng”. Da først berømmelsen og de mange rejser, interviews, fanbreve og lignende begyndte at lægge sig, meldte der sig en hverdag, hvor ingen åbenbart tænkte på, hvordan drengen havde det.
 

Fascinerende og tankevækkende

Gennem fascinerende arkivmateriale, billeder fra filmen og mødet med den nuværende Björn/Tadzio former dokumentaren sig som et fascinerende, tankevækkende, rørende – og 70’er-tidstypisk – indblik. Et indblik, der rækker langt videre end bare før/efter. Undervejs går Björn også selv videre på opdagelse i, hvad der har formet ham til dén skrøbelige, ældre mand, han er i dag.
 

Udtalt stemningsleflende musik

Flot eksekveret dokumentarisme, der vil henrykke de fleste filmentusiaster. Eneste – men desværre også markante – “fejlgreb” er den overvældende, støjende og udtalt stemningsleflende musik, der følger næsten samtlige scener.