Der letzte Akt (1955)

Film om Adolf Hitlers sidste dage:

Der letzte Akt (1955)

The Bunker (1981)

Der Untergang (2004)

Blot ti år efter 2. verdenskrig iscenesatte G.W. Pabst noget så "helligt" – eller snarere tabubelagt – som Adolf Hitlers sidste fanatiske dage i Førerbunkeren under Berlin. Resultatet er beunderingværdigt detaljemættet og nærved så tæt på virkeligheden, som vi kan komme.

Nægter at give op

Hitler nægter at give op, selvom krigen for længst er tabt. Omkring sig i de askegrå betongange i dybet har han en række af de øverste partifolk, foruden kæresten (snart konen) Eva Braun og schæferhunden Blondi. Med et svigtende helbred fægter Hitler med arme og ben i fanatismens sidste suk.

Dramatisk dosering

G.W. Pabst iscenesætter med en dramatisk dosering, som mange af nutidens instruktører burde tage ved lære af. Ikke alene er begivenhederne dybt troværdige – en bedrift i sig selv – "Der letzte Akt" har også noget på én gang tidløst og moderne over sit udtryk og skuespil.

Den indefrakommende nerve

Således forfaldes ikke til hverken tjubang eller en leflen for historiens store klichéer. Og bemærk at størstedelen af det nervebetonede drama er fuldstændig fritaget for underlægningsmusik. Pabst er primært interesseret i den indefrakommende nerve – forbilledligt eksemplificeret i Albin Skodas flotte Hitler-portræt.

Emmer af autentictet

Men teknikken er ikke underprioriteret: Her står bunker-scenografien knivskarpt og emmer af autenticitet i både lys, lyd og billede. Og så er det lykkedes at finde skuespillere, der faktisk (næsten) ligner både Hitler, Himmler, Goebbels og Göring.