Enough (2002)

    En kvinde på flugt fra sin voldelige mand må i specialtræning for at kunne forsvare sig i en sidste, desperat plan.


    LILLE KVINDE - HVAD NU?

    "Jennifer Lopez-effekten" skal man ikke kimse ad, men i Michael Apteds "Enough" er niveauet alligevel lavt, at selv ikke billedskønne skuespillerinder kan stille noget op.

     

    Mitch er en mande-bitch

    I øvrigt spiller J-Lo decideret slet i den bærende hovedrolle som Slim Hiller, en ung kvinde, der finder prinsen på den hvide hest i Billy Campbells Mitch. Men som årene går (og det gør de hurtigt ved hjælp af "behændige" klip i tid), viser Mitch sig at være en mande-bitch.

     

    Bissen skrues på

    Han bliver meget voldelig og mentalt terroriserende. Og da Slim ikke lykkes med at flygte fra gemalen (med den efterhånden halvstore datter på armen), er hun nødt til selv at skrue bissen på. Det får vi - og Mitch - at føle i filmens højspændte klimaks.

     

    Driver ned ad lærredet

    Kliché-overdrivelserne driver ned ad lærredet fra første scene, og der er ikke den situation i handlingen, der kommer som en overraskelse. Sådan en type film kan have sin charme, hvis besøgelsestiden i øvrigt kendes. Men i tilfældet "Enough" bliver hele herligheden ufrivilligt komisk.

     

    Sovset ind i musik

    Teknisk er filmoplevelsen elegant nok, men sovset ind i musik, som yderligere forstærker de i forvejen tykt udskårne stemninger. Bemærk i denne sammenhæng, at det er lykkedes at finde plads i den nærved konstant væmmeligt-voldelige/mandsdominerende handling til en række feel good-popsange.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2002, USA, Thriller, Krimi, Drama, 115 min.

    Dansk titel: Enough
    Instr: Michael Apted Prod: Rob Cowan, Irwin Winkler Manus: Nicholas Kazan Foto: Rogier Stoffers Klip: Rick Shaine Mus: David Arnold