Danger Within (1959)

    En italiensk krigsfangelejr er i 1943 genstand for en række mislykkede flugtforsøg. Men en gruppe fanger planlægger alligevel den perfekte flugt.


    KRIG GENNEM SMILEHULLER

    Et typisk britisk, tongue-in-cheek-krigsdrama, der med humoren på rette sted forsøger at menneskeliggøre et italiensk fangelejrophold for en gruppe allierede soldater. Det er også meget hyggeligt, men det bliver i Don Chaffeys iscenesættelse alligevel for genretåget og decideret pjattet, samtidig med at den reelle spænding – i det alt andet lige (potentielt) højspændte flugtplot – er uforløst.

     

    Hammeren falder

    Soldaternes hverdag i lejren er præget af kedsomhed, men i det store og hele – og under omstændighederne – har de det tåleligt. Når bare de holder sig fra flugtforsøg, for falder hammeren... nærmere bestemt lejrkaptajnen Beuccis nådesløse gun.

     

    Den perfekte flugt

    Men denne problematik afholder dog ikke fangerne fra at planlægge den perfekte flugt. Eller, sådan er den i hvert fald tænkt. Meget kan gå galt, når man prøver at grave en meget lang tunnel under lejren...

     

    Uhyre delikat fotografering

    Arthur Grants sort/hvide fotografering er uhyre delikat og skaber mange af de stemninger, som dramaet i sig selv ikke formår. Og det scenografiske arbejde med selve lejren er tilsvarende troværdigt. Skuffende er den stort set udeblevne spænding – det er meget lidt, vi ser til selve flugtforsøgets planlægning.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1959, Storbritannien, Drama, Krigsdrama, Krig, Fængselsfilm, 101 min.

    Dansk titel: Flugten fra Lejr 127
    Instr: Don Chaffey Prod: Colin Lesslie Manus: Bryan Forbes, Frank Harvey Baseret på: roman af Michael Gilbert Foto: Arthur Grant Klip: John Trumper Mus: Francis Chagrin