Darkman III: Die Darkman Die (1996)

    En vansiret, hævntørstig videnskabsmand havner i kløerne på en narkotikabagmand, der ikke går af vejen for (teknologisk) vold.


    HÆVNEREN UDEN ANSIGT

    Sammenhængende film:

    Darkman (1990)

    Darkman II: The Return of Durant (1995)

    Darkman III: Die Darkman Die (1996)

     

    To direkte-til-video-efterfølgere kastede "Darkman" af sig – begge fotograferet og iscenesat af Bradford May. Den uheldige videnskabsmand Peyton Westlake spilles ligesom i 2'eren (med yderst tvivlsom kvalitet) af Arnold Vosloo.

     

    Ekspert i kunstig hud

    Westlake har base i en fjern og hengemt afkrog af undergrundsbanen – i sig selv en sprød detalje. Her har han opbygget et laboratorium, så han kan forme ansigter af kunstig hud. På dén måde kan han komme op til overfladen i forsøget på at få skovlen under super-narko-skurken Peter Rooker.

     

    Boller åbenlyst ved siden af

    Denne gang er skurke-Larry Drake byttet ud med Jeff Fahey. Han nyder tydeligvis at kunne boltre sig som den tiltagende vanvittige Rooker, der fuldstændig ignorerer sin egen datter og åbenlyst boller ved siden af – begge dele til stor fortrydelse for konen.

     

    En præmis, der købes

    "Darkman III" er meget langt fra at imponere, men det er en præmis, som man egentlig køber fra start. Så længe direkte-til-video-produktet underholder og ejer et vist teknisk niveau (flueben ved begge), kan man som tilskuer klare en del. Selv vaklende spil og et hysterisk lyd/musik-tryk.

     

    Ingen forstillelse

    Filmen forstiller sig ikke, og selvom plottet er papirstyndt, morer man sig bravt over de mange stereotyper – bl.a. affødt af, at udvalgte biroller spiller ringe, at det skriger til himlen.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1996, USA, Action, Krimi, Science Fiction, 87 min.

    Dansk titel: Darkman III: Die Darkman Die
    Instr: Bradford May Prod: David Roessell Manus: Michael Colleary, Mike Werb Baseret på: karakterer af Sam Raimi Foto: Bradford May Klip: Daniel T. Cahn Mus: Randy Miller
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation