Jeffrey Epstein: Filthy Rich (2020)
Den meget rige forretningsmand Jeffrey Epstein havde en sød tand for helt unge teenagepiger. Regnskabets time venter.
EKSTREME DRIFTER
Dokumentarer om Jeffrey Epstein:
Jeffrey Epstein: Filthy Rich (2020)
Epstein's Shadow: Ghislaine Maxwell (2021)
Ghislaine Maxwell: Filthy Rich (2022)
Milliardæren Jeffrey Epstein var et af de første "ofre" for #MeToo-bevægelsen, og han kom til at betale den højeste pris. Det var ellers lykkedes ham gennem talrige år at holde et omfattende - ja, endeløst - harem af helt unge teenagepiger i sine luksusboliger rundt omkring i verden.
En sød tand for helt unge kvinder
Med en meget sød tand for minors (de fleste steder i USA er den seksuelle lavalder 18 år) lå Epstein aldrig på den lade side. Faktisk besad han så ekstreme drifter, at han konstant måtte have nye teenagepiger til at "massere" sig. Og han var ikke alene om at rekruttere, han fik også hjælp af ekskæresten.
Virkeligheden overgår fiktionen
De fire afsnit er grundige og informative og lever højt på det virkelige livs wauw-effekt. Virkeligheden overgår næsten fiktionen, når omfanget af Epsteins teenage-prostitutionsring afdækkes. Og angiveligt var mange af nationens helt store spidser med på "en kigger" (Trump, Clinton m.fl.) - det er i hvert fald et åbent spørgsmål i dokumentarens grundighed.
Fin veksling
Fin veksling mellem samtidige stemninger fra særligt 90'erne/00'erne og interviews med de nu voksne teenagepiger former en fascinerende rejse ind i en mørk og hemmelighedsfuld verden uden grænser.
Skabelonpræget
Dokumentarserien er i for høj grad skabelon-dokumentarisme, hvor der ikke er levnet meget plads til reelt fri leg. Og de fire episoder er ofte helt og aldeldes kvalt af en alt for udtalt musikunderlægning.
Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2020, USA, Dokumentar, Krimi, Biografi, Teenagere, Udl. tv-serie, 227 min.
Dansk titel: Jeffrey Epstein: Filthy Rich- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation